|

Yamaha FZS
1000 Fazer
Vandkølet 4-cyl.
4-takt dohc 998 ccm motor, 143 hk (105,2 kW) ved 10.000 o/m, 208 kg
tørvægt. Pris: 180.000 kr.
Prøvekørselen
af Fazeren var desværre begrænset til en enkelt aften, og det
siger jeg specielt fordi jeg oplevede at i samme øjeblik jeg satte
mig op følte jeg mig rigtig godt tilpas. Siddestillingen er kun let
foroverbøjet, vinklerne i hofte og knæ er komfortable. Og da jeg
startede motoren............. Waaoooo - man er ikke i tvivl det er
en YZF R1'er der har lagt motor til, omdrejningsvillig og fuld af
potens. Det er en meget tillidsvækkende og hverdagsegnet
"sportsmotorcykel". Den kører kanon godt, men til
motorvejen er styrkåben ikke noget at skrive hjem om, den tager
noget af trykket fra brystet, men hovedet får hele fartvinden, så
den er ikke egnet til lange stræk over 150 km/t. Men hvem har også
brug for det ??? ;o).hmmm.
Der er selvfølgelig ting som trækker ned, også ved en så
velkørende mc som FZS 1000 Fazer helt klart er. Udover kåben synes
jeg det er utroligt at den skal "leve" med et traditionelt
stålrørsstel, YZF 1000 R Thunderace er forsynet med aluprofiler
som giver væsentlig mere stabilitet og stivhed, og på trods af det
koster den ca. 10.000 kr. mindre.
|