mc'er jeg også har prøvet

< tilbage


BMW R1150R

Luft-/oliekølet 2-cyl. bokser 4-takts 1130 ccm motor, 85 hk (62,5 kW) ved 6.750 o/m, 238 kg fuldtanket. Pris 161.265,- kr.

Så var den der endelig :o), jeg har længe ventet på chancen for at prøve BMW's nye boksere. Første tur foregik på den nye R1150RT, hvorefter jeg havde chancen for at have R1150R i et par dage. Roadsteren virkede klart mest harmonisk. En 1150 ccm boksermotor med en kanonmoment på 10,2 kgm (100 Nm) har en grov motorgang, det virkede mest udtalt på RT'eren selvom det er præcis den samme motor, men det kan naturligvis skyldes at de ikke havde kørt særlig langt, og skulle have en efterjustering. Men jeg befandt mig klart bedre på Roadsteren. Min begejstring ligger muligvis i at jeg netop drømmer om at blive ejer af en BMW Roadster, og jeg blev da heller ikke skuffet. Den er meget velkørende og jeg sidder som den var skræddersyet til mig. Sædet har 3 højdejusteringer, og det giver en klar fordel for mine lange ben, som jeg tit har problemer med på især japanske motorcykler. 
   Noget af det jeg er helt vild med er fornemmelsen af at køre på motorcykel, jeg kan mærke motorcyklen i hele kroppen, og føler at vi smelter sammen, uden at det forbindes med snurren i tæerne og hvide fingre, jeg tror at når man har vænnet sig til at køre på den vil man med det samme være klar over hvis der er en ventil eller lign. der ikke fungerer perfekt.
   BMW Roadster 850-1100-1150 er en koncept mc og er reference-mc'en for mine fremtidige vurderinger af motorcykler.
   Kedelig??? Jeg har ingen mening om at skulle tilfredsstille andres mening eller behov ud over mine egne - så'n er det.

< Tilbage